Så kom vi godt i gang med den reducerede Festugeturnering anno 2020 med 26 deltagere. De er inddelt i to grupper, den øverste har 12 spillere med en spredning på godt 600, den nederste med 14 og en spredning på godt 700.
I første runde er det “top” imod “bund”, og i den nederste gruppe vandt alle favoritterne. Det var imidlertid ikke tilfældet i den øverste gruppe, hvor to måtte give remis: Rasmus Thøgersen mod Michael Bæhring Madsen og Lars Hansen mod Graham Taylor, her var Lars endog i alvorlig tabsfare! Endnu værre gik det Nicolai Kistrup, der tabte til Joen Lesner.
Lørdag og søndag spilles der kl 10 og kl 16.
Comment here