Nyhed

Chess House får støtte fra århusiansk erhvervsliv

Som det fremgik kort af referatet fra generalforsamlingen, har CH indgået et strategisk samarbejde med to virksomheder som har valgt at støtte CH i 2020 – 2021 sæsonen.

Vi er stolte af at kunne præsentere RealMæglerne Aros og Østjydsk Turistbusser som de to virksomheder der går ind og støtter CH. Specielt set i lyset af starten på 2020 med ildebrand og Covid 19, som udfordrer vores aktivitetsniveau, er vi rigtig glade for at kunne introducere samarbejdet med disse to firmaer.

RealMæglerne Aros, repræsenteret ved Anders Hartvig Kristiansen, er et ejendomsmæglerfirma som tilbyder en gratis salgsvurdering af ens ejendom, samt alle de til faget relaterede services. Deres hjemmeside kan ses her: https://www.realmaeglerne.dk/746


Så går du i overvejelser omkring salg eller køb af bolig vil vi opfordre dig til at få et tilbud fra Anders Hartvig Kristiansen på tlf. 4028 6660.

Østjydsk Turistbusser er det andet firma som har valgt at støtte os, de er repræsenterede ved Jan Rewitz, og har tidligere kørt for os til Bad Zwischenahn i Tyskland. De tilbyder både busture og udlejning af biler. Deres hjemmeside finder du her: https://www.ostjydskturistbusser.dk/

Så overvejer du at arrangere en bustur eller leje en bil, så kontakt Østjydsk Turistbusser på tlf. 8619 5400 og få et godt tilbud fra dem.

Vi i bestyrelsen i CH opfordrer kraftigt til at vores medlemmer og samarbejdspartnere tager kontakt til disse firmaer, hvis I har brug for en af disse services. Dels er det to firmaer som vi kan anbefale og ved at benytte dem støtter i CH.

Til sidst vil vi opfordre jer til, at hvis I kender til andre firmaer som vil støtte CH med små eller større beløb, om at tage kontakt enten til formand Thomas Vestergaard eller Per Oehlerich, så vil de tage kontakt til firmaerne.

Comment here

Leave the field below empty!