Nyhed

Kontingent 2021

På grund af coronaepidemien og flytningen til nye lokaler, har Chess House ligget stille indtil 1. maj i år.

Men nu er vi på vej til at komme op i fuldt gear igen. Vi har afholdt to Børne EMTer og en fredagslyn, 6. HK har holdt generalforsamling hos os, ligesom både Nordre og Århus/Skolerne er kommet godt i gang med deres klubaftner.

Den næste planlagte begivenhed er en IM-turnering i slutningen af juli i samarbejde med Århus/Skolerne. Derudover satser vi på at holde Festugeturneringen den 1. – 3. september, afholde 2 Junior Grand Prix i efteråret, genoplive “Skak i Dagtimerne”, holder et par onsdags EMTer, undervisning med GM Dorfman med meget mere.

Da vi jo har ligget stille så længe, kan man vælge at betale medlemskab for hele 2021 eller kun fra den 1. juli og resten af året. Dog skal kontingentet for Juniorer mindst være 75 kr. efter krav fra kommunen.

Så kontingentsatserne for 2021 er:
Voksne – hele året 400,- kr. Fra den 1. juli og året ud 250,- kr.
Studerende – hele året 150,- kr. Fra den 1. juli og året ud 100,- kr.
Børn og juniorer op til 20 år – 75,- kr.

Man kan betale kontingentet ved at indsætte beløbet på vores konto 2251-3484193486 hos Nordea, eller betale via Mobile Pay til 9460RU. Man skriver 9460RU i stedet for et telefonnummer i Mobile Pay.

Vi ses i Chess House!

Comment here

Leave the field below empty!