Nyhed

Tredelt sejr i Festugen

Årets Festugeturnering i Chess House havde 28 deltagere, hvilket var tilfredsstillende, da vi kun havde kort tid efter corona-situationen til at få det hele på plads.

Fredag aften blev der spillet to hurtigskakpartier, mens der lørdag og søndag blev spillet med lang betænkningstid.

Efter de seks runder havde WIM Nina Høiberg, FM Martin Matthisen og er fint nyt bekendtskab i aarhusiansk skak, Mark Simkin fra Tyskland og SK1968, alle 5 point. Da det på forhånd var udmeldt, at man delte ved ligestilling, kan alle tre nu kalde sig Festugemestre 2021.

Blandt de 28 deltagere var der flere meget lovende unge spillere, der virkelig tog sig en bid af ratingkagen. August Jalving bor og spiller normalt på Frederiksberg, men har heldigvis flere gange besøgt Chess House. I denne turnering fragter han 208 gode ratingpoint fra Aarhus til København.

Et andet stortalent Sauran Bekmukhanov fra Esbejrg er født i 2012, og slog undervejs så solide spillere som Henrik Ochsner og Morten Lyck Hansen.

Emil Zander, der også er en god ven af huset, viste stort talent og vandt 1.000,- kr i sin ratinggruppe.

Til næste Festugeturnering regner vi med at låne mange af nabolokalerne, så der kan være op til 100 deltagere.

Se alle resultaterne her: https://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=26887

Comment here

Leave the field below empty!